Samarbejde med Lemvig Museum
Lemvig Museum rykker ud med deres velkendte "Viden og wienerbrød" og vil to gange i 2024 komme på besøg på STÆDET.
Første gang bliver d.19. november kl. 10.00.
Her vil Inger Bjørn Knudsen, museumsinspektør fortælle om Lemvigegnens to badehoteller i 1900 tallet – Bovbjerg og Harboøre. Det var tidens trend at tage ud vestpå og blive renset i krop og sjæl af Vesterhavets salte bølger.
Anden gang bliver d.10. december kl. 10.00.
Her vil museumsformidler Lars Matiesen holde et julehyggeligt arrangement med fortællinger om vinter- og juletraditioner, hentet fra museets samling af beretninger. I kaffepausen kan man udveksle egne historier ved bordene.
Foredragene er en del af efterårets hyggelige ‘Viden og wienerbrød"- arrangementer, hvor STÆDET serverer kaffe og brød til ny viden.
Lemvig Museum rummer masser af gode historier. I skuffer, skabe og på hylder findes et væld af genstande og viden, som museet siden 1931 har indsamlet fra Lemvigegnen. Det er din, min og vores fælles historie, som museet er sat i verden for at passe på og som vi deler ud af til disse arrangementer.
Pris:
95 kr. inkl. kaffe og brød
Hvor:
STÆDET
Møllevænget 11 - Bøvlingbjerg